Boligens cv skabt af Bolighed
Ved du hvor attraktiv din bolig er? Det kan du finde ud af på meget kort tid med hjemmesiden Bolighed. Det er en hjemmeside ejet af Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Al Bank. De har med deres forholdsvis nye hjemmeside gjort det muligt for borgere at få en hurtig oversigt af deres bolig på 10 sekunder. Ved at trykke sin adresse ind på deres hjemmeside får du hurtigt data over din bolig. Hvis ikke din bolig er i databasen, har du mulighed for at oprette et cv over din bolig i deres database.
Her får du gratis adgang til mange relevante oplysninger om din bolig. Når du indtaster din adresse, får du en oversigt over anslået salgspris, kvadratmeterpris og forventet liggetid. Den anslået salgspris er et estimeret bud på, hvad din bolig måske er værd i dag. Der vil også blive oplyst, hvor stor sikkerhed, der er omkring det estimerede bud. Kvadratmeterprisen er beregnet ud fra den anslåede værdi. Den forventede liggetid er vist ud fra, hvad den forventede liggetid er i den pågældende kommune, hvor din bolig ligger. Det er derfor et lidt mere usikkert parameter, da det ikke tager højde for, hvorvidt boligen er udbudt til en høj eller lav pris området.
Hvis du gerne vil have overblik over hvordan din boligs pris har udviklet sig, er der også muligfor at få en graf over det. Grafen går 12 år tilbage, giver derfor et rigtig godt indblik i, hvordan prisen har ændret sig.
Det kunne også være du har set dig varm på en bolig, og gerne vil blive klogere på, hvor gode muligheder, der er for afslag i prisen. Det kan du finde ud af med værktøjet markedstemperatur, som tager højde for salgstid og tidligere afslag i pris på boliger i det pågældende område.
Gå ind på Bolighed, hvis du gerne vil spare tid på finde brugbare informationer om din eller andres bolig.
