Et overblik over danske vinduer
Vinduer er på mange måder for en bolig, hvad briller er for en person. Ikke blot i form af den banale sammenhæng med at begge er glasruder i rammer, men også som det der udefinerbare, man ikke rigtig kan sætte en finger på og udpege, men som gør hele forskellen fra det gennemsnitlige til det udsøgte. Her på siden giver vi dig et grundigt overblik over de forskellige udbredte danske vinduestyper, lidt om producenterne, innovationen på området og sågar også lidt om de såkaldte energivinduer, der så vidt vides ikke producerer energi, men ’bare’ holder på varmen og absorberer en masse gratis solvarme. Læs med og bliv klogere på vinduer og døre:
De store linjer
Et vindue består som udgangspunkt af en rude og en ramme. Det kan hverken åbnes eller lukkes, justeres eller på andre måder interageres med, men tjener som eneste formål at skabe et fysisk hul i din mur og væg – ud mod virkeligheden og sollyset. Herfra bliver det straks mere kompliceret, for i moderne vinduer taler vi ikke blot om almindelige vinduer og ovenlysvinduer, vi taler også om sprosser, fag, rammer, lukkemekanismer og meget andet. Fra dannebrogs vinduer til sprossede palævinduer med adskillige rammer til klassiske frederiksbergvinduer med tre fag og to små ruder på fløjene, har danskerne længe haft helt særlige præferencer for, hvad vi vil kigge ud af i vores bolig.
Hvem laver vinduerne?
I en tid hvor rekordmange produktionsvirksomheder rykker rødderne op og flytter fra Danmark mod mere omkostningsvenlige græsmarker østpå, har lige netop vinduesbranchen formået at holde stand. Det hænger muligvis sammen med at netop denne branche har været enormt dygtig til at omstille sig og finde på en masse nye produkter, som kvalitetshungrende forbrugere over hele verden til stadighed efterspørger – og mere end nogensinde før. Klassiske storproducenter som Velfac og Velux dominerer stadig, men rigtig mange små fabrikker prøver på livet løs med nye rammer, nye ruder og nye, mere klimaorienterede markedsføringsteknikker, disse er mere eller mindre standart, men ønsker du specialvinduer, så skal du tjekke jna.dk
Hvad med energivinduer?
Et forholdsvist nyt begreb på det danske vinduesmarked er de såkaldte energivinduer, der er udviklet særligt til at holde varmen inde, kulden ude og absorbere så meget sollys og solvarme som muligt. Særligt siden vi var vært ved den store COP15-klimakonference i 2009 er også staten hoppet med på vognen i form af klækkelige tilskud og skattefradrag til klimarenoveringer, og det har alt sammen sat gang i et lukrativt og kvalitetsdomineret nicheerhverv, hvor der for en gangs skyld er plads i budgettet til danske produktions- og innovationslønninger. Energivinduer består af særlige ruder i to-tre lag og meget avancerede rammer med forskelligt fyld, der hver især bidrager til en lav U-værdi – standardværdien for varmetab gennem vinduet totalt set.
Et godt råd og om nye vinduer
Det er uhyre svært at regne ud på forhånd – som lægmand – hvad udskiftning af vinduer vil gøre ved en husholdnings varme- og el-regnskab. Derfor anbefaler vi altid at tage fat i en fagmand, når man står overfor at skulle udskifte vinduer og døre i sin bolig. På den måde kan man få det mest retvisende budget på forhånd, så der ikke kommer de store overraskelser efterfølgende. Det er det eneste fornuftige – både for klimaet og for økonomien.