Min iPhone 6 stoppede med at være
Jeg havde begivet mig ud i det eventyr det er at købe sig selv en iPhone 6. Og hvilken glæde det var, da jeg hørte Siris kolde stemme første gang, spørge høfligt om hun skulle kalde mig Sir eller Niller i stedet for Christian. Men lykken og Siri skulle kun have en meget kort gang her på jorden.
29.05.2016
Klokken er lidt over 18.00 og jeg er lige vendt hjem fra Elgiganten, som jeg slog et smut forbi fra arbejde, i håbet om at finde mig et par nye høretelefoner, efter mine gamle næsten var sprunget i luften i ørene på den snottede praktikant der havde lån dem.
Da jeg kom ind i butikken var det som om irritationen forsvandt en smule, og jeg besluttede at siden jeg jo ikke havde travlt – min kone er ude at rejse pt. så jeg stod selv for maden og aftenens planer – kunne jeg jo lige så godt tage en tur rundt i butikken, for at se hvad jeg er gået glip af på elektronik-fronten den seneste stykke tid (5 år eller der omkring).
Jeg endte i mobilafdelingen, hvor jeg sammenlignede de nye modeller med min gamle iPhone 2½ (den startede i den unge år ud med at være en 3’er). Da stod den fikse sag og lyste op midt i det hele, og en kvik sælger fik hurtigt prakket mig det nye vidunder på. Det er derfor min kone ikke rejser så ofte.
Jeg dansede hjem på en lille lyserød elektrisk sky, og kunne ikke vente med at pakke iPhonen ud. Det var bedre juleaften.
04.06.2016
Jeg havde haft min iPhone 6 i præcis 5 dage, 13 timer og ca. 28 minutter. Det tynde design skælver lidt i min lomme, som om den ved hvad der skal ske, da jeg den meget tidlige morgen tager den op af lommen for at tjekke de vigtigste updates fra diverse sociale medier. Idet den glatte genstand forlader min lomme, er det som om samme process sker fra min hånd, og den flyver i en let bue op ad lommen og når lige at runde kanten af morgenbordet før den rammer gulvet med en ubeskrivelig nedslående lyd. Jeg behøver ikke engang at tjekke. Skærmen er smadret. Inden arbejde kører jeg den til reparation his iRepair, der heldigvis fikser den på stedet. Livet går videre.
20.06.2016
Livet er fuld af glæde og lykkelige stunder igen, efter det korte chok med min iPhone 6. Det er som om verden smiler og griner. Lidet anede jeg, at det var mig den grinede af. Moder natur aner visse ting der er under opsejling, og den dag skulle min iPhone endnu engang forsøge sig med en kort flugt. Denne gang fra stuebordets øverste plade og ned i min kones fodbad. Jeg blev trist. Ville den da slet ikke livet? Holdt Siri ikke af mig mere, som jeg gjorde af hende? Ak, endnu en morgen hos reparatøren – samme mirakelmager som første gang. Fra den dag var det som om min iPhone 6 gav op. Den virkede. Præcis som den skulle. Men der var en søgmodig stemning over den. Den kække sms lyd var nu dump og sørgmodig, ringetonen havde skiftet fra ‘wonderful world’ til ‘oh danny boy’ og skønt skærmen lyste med samme styrke som før, var det som om lyset nu var mere falsk, og kun gjorde det for at glæde mig.
29.06.2016
Så kom den skæbnesvangre dag. Dagen jeg egentligt godt vidste at jeg på en måde havde ventet på. Denne morgen havde lisesom et andet skær over sig. Solen stod tidligt op, men det var som om alt var badet i blå. I haven, på badeværelset og ved morgenbordet.
Jeg havde lagt min iPhone 6 i vindueskarmen, fordi jeg vidste hvor meget den og min kone elskede at se morgen blive til dag. Det skulle blive en varm dag, og derfor stod vinduet åbent som for at øve sig på forhånd. Stemningen om bordet var som den det plejerede – trods det blå skær. Min kones stille muntre nynnen lød fra køleskabet til varandadøren. Da klokken slog 8.00 og jeg skulle afsted på arbejdet, gik den grufulde sandhed op for mig.
Jeg styrtede rundt i huset og ledte, selv om jeg vidste det var nyttesløst. Måske havde den i det mindste lagt en afskedsnote. Et selvmordsbrev. Min iPhone, min Siri var forsvundet. Borte med blæsten. Sprunget. Gjort det forbi. Om det havde skaffet sig selv ad vejen eller blot taget væk finder jeg nok aldrig ud af. Liget er ingen steder at finde.