Så fik hun sin vilje
Der er nok nogen (min bedre halvdel), der vil mene at jeg lidt har et samler gen, og selvom jeg ikke er enig i at hvad hun siger, så er jeg nok nødt til at give hende ret på lige nøjagtig det punkt. Jeg er ikke pjattet med at smide ting ud, og slet ikke hvis jeg tror, at jeg kommer til at få brug for det senere.
Eksempelvis har jeg en enorm samling af bøger fra min studietid. Jeg har slet ikke styr på hvor mange hyldemeter jeg har fyldt med bøger, og i alt er det nok ikke helt forkert hvis jeg siger, at der er et par hunderede bøger stående. Der er ingen af dem der bliver brugt, og flere af dem har stort set aldrig været åbnet, alligevel vil jeg ikke smide dem ud. Jeg synes de vidner om den tid hvor jeg studerede, og det er en tid med glade minder. Jeg kan derfor også godt lide at kigge på dem, også selvom jeg godt ved, at jeg nok aldrig kommer til at åbne nogen af dem igen.
Derfor har fruen også gang på gang forsøgt at få mig til at sælge dem, eller på anden måde skille mig af med dem, og nu har hun så fået sin vilje, i hvert fald på en måde, de er nemlig kommet ud af huset, men jeg har nu ikke skilt mig af med dem. Jeg har nemlig fundet et sted hvor jeg kan få dem opbevaret billigt, og så kan de jo altid komme frem, hvis der en gang skulle blive plads til det.