Skyd skarpt igen med nye printerpatroner
Det var en af de dage, hvor hele kontorpladsen var omdannet til det vilde vesten. Alle holdt kortene tætte og enhver var sig selv nærmest. Da jeg kom ind til chefen, sad han med læder støvlerne på bordet og viftede med han aflange guldbelagte chefriffstjern forrest på det nystrøgede cowboy-outfit.
Det var amornitionen der manglede, og det var en hastesag. For uden de skarpe patroner med de gyldne farvedråber, kunne vi ikke beskytte vores elskede kontor med træborde og svingdør. Der skulle tænkes hurtigt end min egen skygge, og jeg trak min nye 22 tommer seksløber fra Apple og slog ordren fast.
Tonerland skulle vise sig at være de hurtigste kodrenge i stalden og landede derfor ordren.
Katastrofen var afværget, festen var sikret. Stor jubel! Hele vejen ned gennem afdelingen spillede folk ukuleler og smed med sombreros i vild ekstase! Byen var reddet, og jeg styrrede hesten mod saloonen ved siden af toilette for at få et shot mælk, et slag kort i selskab med andre desperados samt en sludder med sekretæren.
Tilbage i min bås blev jeg afbrudt i at spille mundharmonika, da Birgitte kommer ind, og meddeler at en pakke er dukket op. Hun vender sig og stavre ud igen som den reserverede glædespige hun er. Jeg rejser mig og går ud i receptionen, og henter pakken.
Det er de pureste printerpatroner, som nu kan smækkes i den store maskine, og så er hjertet af den lille støvede by vest for Kongens Nytorv sikret. Jeg går selvsikkert frem med hårde langsomme skridt, der får saddelsporene til at klirre. Nu skal duellen afgøres.
Jeg ånder tungt og kigger mod himlen. Det er en god dag at dø. Nu har jeg øjnene på målet. Jeg tager amornitionen frem og lader langsomt. Og så. Koncentration. Varsomhed. Uden at ryste på hånden. 1, 2, 3… Bang!