Carl Søren Nielsen
Carl Søren Nielsen
Theme by Cohhe
Post with image

Få foregivet den store dag på kreativ vis

4-bryllupsfoto-på-lærredFor stort set de fleste af os, er vores bryllup en af de mest betydningsfulde begivenheder i livet. Det er den dag, hvor vi giver vores endelige ja til den, vi elsker, og ønsker at dele resten af livet med. Det er en dag, som vi deler med hinanden som par, og med familie og venner, hvor vi fejrer, at vi nu hører sammen som mand og kone. Det er en dag fyldt med glæde, latter, tårer, taler fra vores nærmeste, alt i alt mange smukke øjeblikke, som vi tænker tilbage på, når bryllupsfesten er forbi.

Til et bryllup hører også bryllupsbilleder, som fanger den dejlige stemning, som var tilstede ved bryllupsfesten. Billeder som fastholder og foreviger det ja, som bruden og brudgommen gav hinanden, og som livet ud minder parret om den smukke dag og på starten af deres liv sammen.

Hidtil har de fleste brudepar valgt den traditionelle måde at få taget billeder på, hvor de står side og side, f.eks. med smuk natur, som baggrund, enten en skov, en strand, ved et slot, en smuk have med blomster osv. Oftest vælger brudeparret efter brylluppet at fremkalde deres bryllupsbilleder, for dernæst at sætte dem i et særligt bryllupsalbum, og ligeledes i en ramme på natbordet i soveværelset eller i stuen på en reol eller på væggen. Dette er den traditionelle måde at fremkalde og indramme sine bryllupsbilleder på.

Få taget billederne til den store dag i utraditionelle omgivelser

Det bliver dog mere og mere almindeligt, at få sine bryllupsbilleder taget på utraditionel vis, og i utraditionelle omgivelser. Det kan være, at brudeparret vælger at blive fotograferet i en lade med halmballer, kørende på en motorcykel eller med gummistøvler på og en paraply i hånden. Efterhånden er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvordan bryllupsbilleder kan se ud.

Anderledes og kreative billeder kræver derfor også en anderledes måde at blive præsenteret på.

Fotografer har i dag en fordel frem for tidligere, hvor kameraerne var mere primitive og billedekvaliteten ikke så optimal som i dag. Billeder kan tilføjes helt enormt smukke effekter med lys, fotofiltre, retouchering osv., og kræver derfor også en mere storslået præsentation end bare et fotoalbum eller en lille billedramme.

En nytænkende og kreativ måde at fremkalde sine bryllupsbilleder på, kan være som foto på lærred. Det giver en hel anden effekt end de traditionelt fremkaldte billeder. På lærred får billedet en anderledes og mere rå struktur, på grund af lærredets overflade. Det får karakter af et maleri frem for et almindeligt fotografi, og det grafiske udtryk fotografiet får på lærredet er stilfuldt og moderne.

Bryllupsbillederne kommer mere til sin ret på et stort lærred, som ikke er begrænset af en billedramme, og ligeledes printes billedet over hele lærredet også på siderne, som giver en rigtig god effekt. Det er muligt at få gjort hos Garant og SUMOpix, som begge holder til i Århus.

Bryllupsbillederne kan laves som ét stort lærred med brudeparrets yndlingsbillede, eller som en serie af flere billeder på mindre lærreder, eller en kombination af disse. Der findes et hav idéer til bryllupsbilleder på lærred.

Previous post

Er du sommerferie klar?

Next post

Ticket to Ride er det nye Settlers!
Posted12 years ago
CategoriesGode råd