Carl Søren Nielsen
Carl Søren Nielsen
Theme by Cohhe
Post with image

Drømmer du om at blive iværksætter? Jeg giver dig råd her

De fleste går inderst inde med en drøm om at starte deres eget, så de kan være fri for at skulle stå til regnskab for en sur og irriterende chef – og selvfølgelig lave så mange penge, så man har friheden til at gøre hvad man har lyst til.

Jeg har selv fået en del erfaring igennem livet som iværksætter, og jeg vil i dette indlæg komme med nogle enkelte råd til dig som går med tanken om at starte som iværksætter – og forhåbentligt vil det kunne sætte nogle tanker i gang. 

Har du fat i den rigtige forretningsidé?

Der er ingen der siger at man behøver at opfinde den helt nye ting for at starte som iværksætter. Hvis du har erfaringer fra fx din tidligere arbejdsplads og mener at dine kompetencer er langt bedre end de fleste indenfor din niche – hvorfor så ikke lave din egen forretning, i stedet for at knokle for det firma du arbejder for?

Hvis du har fået en forretningsidé – så kan det være en god idé lige at vende den med venner, familie eller måske folk i dit netværk, for at finde ud af om de nu også synes idéen er så god som du selv synes. For det ville være surt at smide alle dine hårdt tjente penge og energi i et projekt – som i sidste ende viser sig ikke at holde stik.

Når du er sikker på at du vil fokusere og prøve at bringe din idé ud til virkelighed – så tro på dig selv, og giv den fuld gas – uden at se dig tilbage!

En partner kan være nødvendigt få succes

Lad os lave et eksempel på hvorfor det kan være en fornuftig idé at alliere sig med en partner:

Du er computer nørd med stort N, og er en super haj til at programmere, og er formentlig bedre end mange af de andre på markedet. Du har fået den her gode idé til en app, til bestemte niche virksomheder, og du ved med sikkerhed at du kan lave den god og funktionel. Du har absolut ingen erfaring med markedsføring, salg og administrationen, mm.

Så hvordan skal du få folk til at købe din nye app?

Det er i sådanne situationer at det kan være en idé at finde en partner med de modsatte kompetencer end en selv. I dette eksempel ville en partner med salgstalenter og med kendskab til markedsføring nok være en oplagt mulighed.

Husk at det er bedre at have 25 % i en succesfuld virksomhed, end slet ikke at få succes med projektet!

Er par gode henvisninger

Hvis du gerne vil finde mere information om iværksætteri, hvordan du laver din egen virksomhed – finder erhvervslejemål til din nye forretning, mm. Så har jeg samlet et par gode henvisninger herunder:

  • Amino.dk – iværksætter portal hvor du kan finde viden, og spørge og få svar på ting du gerne vil vide mere om.
  • Startvaekst.dk – her kan du finde svar på de fleste ting i forbindelse med oprettelse af virksomhed.
  • Ejendomstorvet.dk – hvis du skal bruge erhvervslokaler til din nye virksomhed.
  • Boxit.dk – leje af lagerrum, kontorfællesskaber, mm.

Previous post

Oplevelses ferie i Cancun Mexico og Krydstogt i Caribien.

Next post

OBS huskøb/salg
Posted12 years ago
CategoriesGode råd