Oplevelses ferie i Cancun Mexico og Krydstogt i Caribien.
Mexico skal opleves, det er en af de rejser du vil huske resten af livet!
Der er mange måder at komme til Mexico på, det er straks værre hvis du er Mexicaner og vil til USA.
Den sjoveste måde får du ved at tage et fly til Miami eller Fort Lauderdale, gå ombord på et krydstogts skib og se et par ø’er i caribien på vejen.
Det kan godt være vi altid ser de andre som turister og os selv som opdagelsesrejsende, men lyt alligevel til det Crew du er med, du sparer en masse tid på at jage en vidunderlig oplevelse, mens turisterne får den ene serveret efter den anden.
Dem der feriere med krydstogt kommer som oftest ikke ret langt fra skibet, men du har masser af tid de fleste gange du er i land og på de fleste af ø’erne kan du nå hele øren rundt i taxa inden der er afgang igen.
Caribien er lige som Mexico billigt så snart du kommer uden for det der lægger klods op af hvor krydstogts skibene lægger til.
Du vælger næsten selv ruten, for der er et hav af muligheder, det eneste der er vigtigt er at du har booket så du kan stige af i Mexico (og måske endda blive samlet op en uge senere). En hel del af de skibe der sejler ud fra Miami kommer forbi Cancun og det er et godt sted at starte. Husk på at Mexico er kæmpe stort, selv om verdens mindste hund hedder Chihuahua, så er det også navnet på den største stat i Mexico, og blot staten Chihuahua er større en England.
Det er derfor en god ide at finde ud af hvad I gerne vil se inden i tager afsted, en overraskende god oplevelse for os var at lytte til de lokales anbefaling og besøge en “natklub” kaldet Poco Loco, selv om alle vi der rejste var over 30 og nogle tættere på 50 fløj tiden afsted og inden vi havde set os om var der gået 3 timer. Det specielle ved Poco Loco Club er at der er live shows hele tiden, forestil dig Whalmans på speed, her er Cirque de Solei fra loftet, mens Elvis står på scenen og fyrer et medley af hans bedste sange af, efterfulgt at Michael Jackson der moon walker hen over scenen til tonerne fra Billy Jean, konfetti kanoner og røgmaskiner fylder hele Clubben på et sekund og sekundet efter er røgen væk igen, en flok mexicanere får hurtigt fejet al konfettien op, og en tjener kommer forbi med korte mellemrum og spørg om der er nogen der vil have mere at drikke.
Hvis du drikker er dette det helt rigtige sted, entre’en kostede ca. 200,- kr. men showet er alle pengene værd og der er fri bar som bonus.
Ikke langt fra Cancun ligger et kæmpe vandland, du kan få en hel dag til at gå her uden problemer, blandt andet kan du med en dykker hjelm på, gå på bunden som om det var en månevandring, du kan tube med strømmen på samme måde som du går i det vandland der hedder Atlantis (Dubai og Bahamas).
Sidst men ikke mindst er der Pyramiderne, mayanske pyramider er et besøg værd, selv om det er en køretur på et par timer, men hvis du slår det sammen med din dag i vandland, så er det i samme retning.
I selv Cancun kan du også svømme med delfiner, der er et kæmpe marked.
Meget mere end det når du ikke hvis du også gerne vil slappe bare en lille smule af, hvis du har fået booket det så du kan gå ombord p ået krydstogtsskib herfra er det fedt, men ellers er det med fly hjem, du kan mellemlande i Chicago, Miami eller New York.
Rigtig god tur.